Jeg lå i min seng og kom til at tænke på et digt fra en af mine yndlingsfilm: "10 Things I Hate About You". Hvis I ikke har set den, burde I virkelig gøre det. Selvom det snart er en ret gammel film rammer, den mig stadig nogle af de helt rigtige steder. Det bedste sted i filmen er helt klart hvor hovedpersonen, Cat, læser et digt op:
I hate the way you talk to me,
and the way you cut your hair.
I hate the way you drive my car,
I hate it when you stare.
I hate your big dumb combat boots
and the way you read my mind.
I hate you so much it makes me sick,
it even makes me rhyme.
I hate the way you’re always right,
I hate it when you lie.
I hate it when you make me laugh,
even worse when you make me cry.
I hate it when you’re not around,
and the fact that you didn’t call.
But mostly I hate the way I don’t hate you,
not even close…
not even a little bit…
not even at all.
Jeg kan på mange punkter relatere til det digt med mennesker omkring mig, men det er primært pga. det store savn og frygten for at miste som digtet udtrykker. Når jeg rigtigt savner nogen inderligt, prøver jeg at overbevise mig selv om, hvor mange forskellige ting jeg hader ved dem, men som i digtet; ligemeget hvilke fejl de har og har begået, så elsker jeg dem stadig virkeligt højt. Det er bare fordi savnet og frygten for at miste er så ubehagelig, at man forsøger at skubbe det hele væk. Det gør jeg i hvert fald /:
Kender man mig godt nok, ved man også hvorfor det her er noget, jeg kæmper med hver eneste dag. At skubbe folk væk har ofte været løsningen for mig, men jeg er blevet meget bedre. Nu er problemet bare blevet, at det næsten gør for ondt at undvære de mennesker, der kommer virkelig tæt på mig..
Heldigvis munder det hele ud i, at når jeg ser dem, er i nærheden af dem, skriver med dem, snakker med dem, griner med dem eller hvad vi end laver, så elsker jeg at være en del af deres hverdag, og at vide, at jeg er med til at få bare et enkelt smil frem på deres læber. Det er nok til at få mig til at indse at det er det hele værd at vente på, at jeg elsker dem og at det er umuligt for mig at have noget som helst had til dem.
I ved godt hvem I er.
Jeg elsker jer <3
Og ihhhhh hvor jeg savner jer konstant :c
- Håber det fik jer til at smile lidt? :i
Ingen kommentarer:
Send en kommentar